Rebozo

Rebozomassage er en gammel mexicansk tradition som stammer fra Mexico, hvor jordemødre gennem mange år har benyttet den blide behandlingsform. I Vesten har vi nu taget denne tradition til os hvor den benyttes især til de gravide.

Rebozo er en massageform, hvor du bliver svøbt i et tørklæde og derefter bliver ”rystet”. Det er enormt afslappende for vores nervesystem og kan løsne selv dybe spændinger i bækken og ryg. For dig der er gravid kan Rebozo-massage også være et fantastisk redskab til din kommende fødsel, da rebozo med sine rystelser hjælper barnet ned gennem bækkenet på samme tid med, at du som fødende bliver afslappet af Rebozoens bevægelser.

Når jeg behandler med Rebozo forsøger jeg at behandle hele kroppen så du går herfra lidt lettere end da du kom ind. Rebozo kan godt stå alene, men mange nyder at kombinere Rebozo massagen med en omgang massage efterfølgende.

Du kan med fordel invitere din partner med til en rebozo session, så han/hun kan blive instrueret i at bruge rebozoens blide bevægelser til at hjælpe dig under fødslen.

Rebozo inden vendingsforsøg

Rebozo kan med fordel benyttes inden du skal have foretaget et vendingsforsøg på sygehuset. Rebozo behandlingen hjælper kroppen med at blive afslappet, således at et vendingsforsøg eventuelt lettere kan gennemføres. Hvis du er meget opspændt og har smerter, kan det være svært at gennemføre et vendingsforsøg. Hvis du forbereder kroppen med rebozo og ved at blive løsnet op, er forudsætningerne for et vendingsforsøg bedre.

Kontakt mig hvis du skal til vendingsforsøg og ønsker en tid. Jeg har akut-tider ved behov.